creative sun

af Jesper Frydendahl

Clean Code + DevEx = 42

Som overskriften lægger op til, er jeg softwareudvikler med passion for Agile og datadreven programmering, og en tro på at perfekt software opstår i mødet mellem udvikling, drift, teori og praksis. Siden jeg fik min første computer som 12-årig har jeg været stærkt fascineret af IT-verdenen, som jeg i første omgang oplevede gennem videospil. På gymnasiet stiftede jeg bekendtskab med kodning og IT-baseret kommunikation, som netop var fokusområdet for et af mine hovedfag.

Senere har jeg arbejdet både freelance og projektbaseret med udvikling, markedsføring og design af hjemmesider og andre webbaserede projekter, men først i 2015 landede jeg på IBA, hvor jeg påbegyndte et uddannelsesforløb som virkelig gav mig blod på tanden for at arbejde med IT. Her blev jeg introduceret til udvikling af software på både et strategisk, strukturelt og visuelt højt niveau.

Jeg har flere års erfaring med softwareudvikling og programmering, webudvikling og webdesign, datanalyse- og modellering, oprettelse og vedligehold af databaser, projektstyring, udvikling og definition af brands, interne marketingkampagner, og grafisk design til både tryk og digital brug. Desuden har jeg skrevet artikler for TWEAK og undervist i forskellige emner i en årrække, lige fra undervisning i brug af CMS (Wordpress og Umbraco) til kompetenceudvikling af unge gennem rollespil. Jeg har også været ansat som webmaster for flere foreninger, senest ved NBSIF, en idrætsforening i Nørre Bjært ved Kolding.

I min fritid hygger jeg mig med at lave digitalt artwork og udforske spændende historier gennem rollespil, film og bøger. Jeg driver desuden en Facebookside hvor jeg deler nogle af mine digitale kreationer, samt en hjemmeside jeg bruger som opslagsværk over en række forskellige projekter. Og så bruger jeg gerne tid på musik og gaming, når det passer ind i min ellers travle hverdag.


// Wanna read some text in English? Check out my LinkedIn - you'll find a link at the bottom of this site.



Jesper Frydendahl

Kreativ savant & teknisk troldmand

Reference: familie og kolleger


Fra idé og drøm til praktisk anvendelse.

Yes, I know. En ret "fluffy" overskrift. Men læs lige med, og bliv klogere på, hvordan et samarbejde med mig kan skabe resultater i konkret, erhvervsrettet arbejde, og hvordan Creative Sun som koncept spiller ind i den sammenhæng. Sådan helt grundlæggende kan jeg hjælpe med udvikling, behandling og implementering af digitale produkter og data, grafisk design, projekt/teamledelse, samt vejledning inden for disse områder.

Hvad end jeg skal designe en brugeroplevelse, udtænke et dataflow, udvikle en hjemmeside, optimere en SEO-kampagne, definere et brand, eller noget helt andet - så gør jeg det ved at kombinere min kreative og tekniske kunnen. Jeg tager naturligvis højde for min klients budget og tidsramme. Og jeg sigter altid efter at lave et produkt, som er skræddersyet til min klients unikke mål og behov - med udgangspunkt i at give brugeren den bedste oplevelse.

Jeg arbejder meget fleksibelt, og engagerer mig både i projektbaseret arbejde, konsulentarbejde, timelønnet arbejde og kommissions-arbejde. Inden for disse områder kan jeg bidrage med en lang række forskellige ydelser. Blandt andet har jeg erfaring med softwareudvikling og programmering, webudvikling og webdesign, datanalyse- og modellering, oprettelse og vedligehold af databaser, projektstyring, udvikling og definition af brands, interne marketingkampagner, og grafisk design til både tryk og digital brug.

Uanset om du ringer mig op, sender en mail eller gerne vil mødes face-to-face, foregår det selvfølgelig helt uden beregning for dig. Du ringer eller skriver bare. Jeg er altid klar på at mødes over en kop kaffe og diskutere et muligt samarbejde, for hos Creative Sun står døren altid åben.





Udvalgte projekter fra min portfolio


Hjemmeside til Naturklinik Frydendahl (Kodet fra bunden)

Logo til Naturklinik Frydendahl (Håndtegnet vektorgrafik)

Tails by Ragno - Portfolio (Wordpress)

Vibeke Jerichau's Portfolio (Wordpress)

Opslagshjemmeside - Reikimestre i Danmark (Wordpress)

NBSIF Hjemmeside (KlubCMS/Umbraco)

Gaspar - RPG Cartography (Facebookside)

Plakat til Vejen Danseforening (Photoshop og InDesign)

TSS Group Logo (Photoshop)

Black Hearts RPG Logo (Photoshop)


Send en mail, giv mig et ring, skriv en besked

Jeg er altid klar på en snak!
Find mine kontaktinfo på LinkedIn.